Den Vandrende lind i Forstbotanisk have er fra før havens
anlæggelse i 1838, nogle mener, at den kan stamme fra en gammel
lindeallé eller fra en "oprindelig" have, men det er der nu ikke
nogen dokumentation for!
Den Vandrende lind har fået sit navn fordi den, ligesom f.eks.
brombær, villigt slår rødder, når dens grene når jorden, på den
måde kan den, udover sin naturlige formering ved frø, sprede sig
over store områder, og mere eller mindre danne sin egen lille
"skov"!
På 100 år kan den uden problemer vandre 30-50 meter, det lyder
måske ikke af så meget, men træer har jo ikke travlt, på 1.000
år bliver det jo op imod ½ kilometer, vel at mærke på en måde,
hvor den stort set udkonkurrerer de fleste andre vækster.
De "kloge" er uenige om hvilken art vi har med at gøre, er det
en Tilia vulgaris, en Tilia x europaea eller en Tilia cordata x
platyphyllos!?!? (x'et står for krydsning). |
|