Bierne i Forstbotanisk Have

Vi kender alle sammen den med ”bierne og blomsterne”, eller gør vi nu også det!? 
Det er biologilærerens nødudgang, man fortæller en historie fra de varme lande, men går langt udenom
substansen.

Der er ikke noget som helst seksuelt i biernes omgang med blomsterne! De samler bare fødevarer ind!! De skal bruge mad og drikke til deres små poder (larver), og det arbejder de på højtryk på!
Vi er blevet opdraget til at tro, at honningbien samler forråd (og penge ind til Bikuben), og samtidigt sørger for den nødvendige bestøvning af alle vores afgrøder.

Historien er lidt mere differentieret; skulle man være rigtig grov, så kunne man sige, at vi helt uden problemer kunne undvære honningbien, men så grove er vi naturligvis ikke!

Sandheden er, at der i den danske natur er 29 arter af humlebier, og derudover er der hele 249 arter af vilde bier!!!  Tænk lige over det engang!

De vilde bier er meget fascinerende, der er buksebier der graver en  meterdyb redegang,  bladskærerbier,
blåhat-jordbier og hvepsebien, der som en anden gøg lægger æg i andre biers reder.
Man kunne blive ved at remse op - længe, men vi vil koncentrere os om de ”tamme” bier. Se mere under: http://www.biavl.dk

Vi er blevet afhængige af bierne, - uden dem næsten ingen afgrøder, derimod hungersnød og ufred!

Men det behøver ikke at være ”honningbien”, der sørger for bestøvningen – og dog.
Honningbien er næsten lige så domesticeret som burhøns og tremmekalve, den kan flyve sin vej, hvis den tør, men den bliver, og giver sit bidrag til vores økosystem i et omfang, det er svært at negligere! Der er omkring 6.000.000.000 domesticerede honningbier i Danmark, det er sikkert flere, end der er vilde bier!

Man kan købe Lynghonning, Lindehonning, Kløverhonning, Orangeblomsthonning og Akaciehonning, listen er næsten lige så lang som telefonbogen, men kan man også stole på betegnelserne, og hvordan går det til!?

Jeg talte for nogle år siden med en honningproducent i Toscana, hun producerer Lynghonning, Kastanjehonning, Ærteblomsthonning med mere; jeg spurgte lidt inkvisitorisk om, hvordan hun kunne vide, hvad det var bierne havde samlet sammen til hende.
Forklaringen var, ifølge hende, om end næsten ikke til at tro på, så dog meget enkel: Når der er rigelige
mængder af en bestemt type planter til rådighed, f.eks. lyng, så vil bierne i en periode koncentrere sig om den og kun samle fra den. På et tidspunkt bliver udbyttet fra lyng for dårligt, og bierne skifter til en anden plantetype, det sker næsten ”over night”.
Hun underbyggede sin påstand med at vise mig tre forskellige honningtyper ”høstet” i de samme stader.
Der var en næsten sort, en gylden og en næsten vandklar, alle fra samme stader, men høstet med nogle
få måneders mellemrum.

Man kan i øvrigt, ved pollenanalyse fastslå hvilke planter honningen stammer fra, og påstandene holder!

I Forstbotanisk Have har vi naturligvis masser af vilde bier, men vi har også en stor bestand af honningbier (gule Buckfast bier), prøv at smage på navnet, det er lidt ligesom raceheste!

”Vores” biavler gør et stort stykke arbejde for at sørge for, at der er en sund bestand af bier, som sørger for, at træer og buske bliver bestøvet.
De sørger naturligvis også for sig selv, og for at biavleren får sin belønning i form af honning!

En pollenanalyse af honningen produceret af bierne i Forstbotanisk Have viser, ikke overraskende, at bierne ikke har nogen favoritter, der er ikke nogen dominerende plante, og derfor høster de over det hele, og pollenanalysen foretaget af "Institut für bienenkunde" i Celle viser, at der er høstet honning i mindst 35 forskellige arter (det betyder ikke, at der ikke kan være mange flere).